|
Kopi fra www.havfiskeren.dk (grejanmeldelser = grej- diverse ) Grejanmeldelse af : Pallex Speedy pirke ------------------------------------------- Pallex Speedy pirke
I forbindelse med alt fiskeri, hvad enten det er i Danmark eller andre dele af verden.Findes der blandt lystfiskere en udbredt tendens til at diskutere grej når man er af sted på fisketuren, det er naturligvis også ganske indlysende dadet jo er vores store hobby, og for mange en livslang lidenskab.
Hvis vi retter blikket mod den fiskeform vi i dette regi finder interessant, nemlig havfiskeri, er en af de ting der meget ofte diskuteres når man er af sted på tur hvad der mon fanger bedst, eller er mest fordelagtigt netop i dag?
Når man ligger over fiskepladsen og sender grejet mod dybet, er der altid stor spænding omkring hvad der gemmer sig dernede, og jeg tror vi alle haroplevet hvor frustrerende det kan være at stå side om side og fiske på samme plads, og til tider opleve at sidemanden bare hiver den ene store fisk op efter den anden, mens man selv står og fanger ingenting. Her hjælper det ikke at have fint og dyrt grej på overfladen, hvis man for enden af linen har den forkerte agn.
Gennem tilsammen mere end 150 havdage om året, mest på lystfisker plan, men også med baggrund i erhvervsfiskeriet, har vi som Crew’et bag havfiskeren.dk en efterhånden voksende vidensbank omkring hvilke endegrej der fungere bedst under hvilke forhold. Hermed er vi gået kritiske til værks i forbindelse med en gennemgående test af den dansk producerede Pallex Speedy Pirk.
Pallex pirke er et mindre dansk fortagende der fremstiller pirke til forskellige formål, Palle der ejer foretagendet har taget ”kampen” op imod de store spille på grejfronten, og med dette bevist at dansk produceret fiskegrej godt kan tage kampen op mod giganterne.
Vi har testet pirkene under mange forskellige omstændigheder og under mange tænkelige forhold. Vi har bl.a. testet under følgende forhold:
Det Gule Rev på mellem 30-60m vand Groves Flak/Skagerak på dybder mellem 20-40m Fjernere dele af Nordsøen på mellem 50-200m vand
Vi har testet i vægteklasser mellem 2-600g fordelt på de gængse dybder, og ved forskellige strømforhold.
Vores første erfaring med pirken blev gjort på en havtur på det Gule Rev først i februar 2008. Her fiskede vi 3 mand med pirkene i størrelserne 3-400g over 30-40m vand. På denne tur var målet torsk i medium klassen og her viste pirken sig yderst! Velegnet… På turen brugte vi forskellige ophænger over pirken, som normalt er den rene fangst magnet til især mellemstørrelse torsk. Men over hele dagen dannedes der sig et billede af, at hver eneste fangede fisk havde hugget rent på pirken, dette har jeg til dato aldrig set så udpræget ved nogen anden pirk.
Det fangstmønster som observeret ved første tur kan ubetinget overføres til de efterfølgende testture, hvor præcist det samme gjorde sig gældende. Fuldstændig ligegyldigt om der blev fisket over lavere vand i kystnære områder, med pirke på 200g. Eller om vi fiskede hardcore dybhavsfisker med 600g ”Torpedoer” var resultatet entydigt! Pallex pirken fangede klart flest fisk…
Ikke kun fangstegenskaberne hos denne pirk er formidable, hvis eks. to mand står ved skibssiden med helt ens grej og line, men monteret med hhv. en Pallex Speedy og en anden pirk i samme vægtklasse. Viste resultatet at ved fiskeri på dybder omkring 100m var pallex pirken som minimum 5 sek. Hurtigere på bunden end sin nærmeste konkurrent.
Det kan måske lyde af en lille og ubetydelig forskel set med de flestes øjne, men fiskes der på vrag eller små knolde, kan 5 sek. betyde en særdeles stor forskel i spørgsmålet om succes eller ej. Herved kan ubetinget tilskrives endnu en stor fordel ved pallex Speedy Pirken.
Hvis vi kikker på pirkens ”udrustning”, her tænkes især på springringe og kroge, kan pirken bestilles både med eller uden.
Vores erfaringer kan konkludere at hvis du fisker i de indre danske farvande eller lejlighedsvis på Vesterhavet, med pirke i klassen 1-400g kan man med fordel bestille Pirken med kroge. Der kan leveres kroge i størrelser op til 8/0 hvilket er fint til let/middelmodigt fiskeri.
Kroge og springringe er af fornuftig kvalitet og virker helt igennem som værende af god kvalitet. Sammenligner man de kroge der sidder på andre pirke fra fabrikkens side, ligger de kroge og springringe Pallex benytter bestemt med i toppen.
Vi valgte dog at teste pirken i en udgave hvor vi selv skulle montere kroge, dette pga. at vores primære fiskeri skulle foregå i Nordsøen og at de her skal bruges kroge i en lidt større kaliber end hvad de fleste vil finde passende.
Dette på baggrund rendyrket fangst/landenings statistik hvor vi gennem mange år har holdt lidt styr på fangster og krogstørrelser, her kan vi totalt og entydigt konkludere at vi lander væsentlig flere og større fisk ved brugen af større kroge, således vil vi anbefale at montere følgende krogstørrelser set i forhold til vægten, især hvis der fiskes udelukkende på Nordsøen.
200g (størrelse 8/0) 3-400g (størrelse 9/0) Over 400g (størrelse 10-11/0)
Ved denne anbefaling vil jeg gerne indskærpe at vi også ved alle! Andre pirke udskifter krogen inden pirken benyttes.
Endnu en påfaldende egenskab ved pirken er, at den kedelige situation vi alle oplever på en havtur, den hvor linen fanges af krogen og forstyrre/ødelægger ens fiskeri. Faktisk var total fraværende! Ud af de mange ture og utallige pirkebevægelser blev egen linefangst kun konstateret en eneste gang, hvilket i sandhed er en egenskab vi bifalder især til fiskeri på dybt vand, således man ikke skal rulle 100m snører ind bare for at hægte krogen af linen.
Set i lyset af alle de nævnte egenskaber og evner denne pirk besidder, må en endelig konklusion på vores omfattende test være følgende.
Pirken fås i et sortiment hvor alle behov dækkes indenfor nordisk havfiskeri.
Kvaliteten er helt igennem i orden, god forarbejdning og gode materialer.
Udrustningen mht. kroge og springringe er meget fornuftig og af god kvalitet.
Pirkens synkehastighed kombineret med dets gang i vandet er helt igennem unik.
Fangstegenskaberne er et kapitel for sig og er til dato ikke set bedre.
Således kan vi med god samvittighed fra havfiskeren.dk give Pallex Speedy vores ubetingede anbefalinger!
Pallex Pirke forhandles her: www.pallex.dk
Knæk og Bræk Team havfiskeren.dk
|